Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er temmelig doven. Jeg forsøger naturligvis altid at frame min dovenskab som værende den effektive slags, den der slags der passer på sloganet om at “rigtig dovenskab er at gøre tingene ordentligt første gang”. Det passer sjældent i praksis, men det lyder så godt og er også et rimeligt motiverende pejlemærke. Anyways, selvom jeg ELSKER at gå på museum og i arkiverne, så er det ofte en virkeligt langsommelig proces (og da især hvis man ikke allerede befinder sig på museet, som jeg jo gør these days), og derfor er det så vidunderligt at arkivalier og museumsgenstande (primært billeder) er begyndt at komme til mig i stedet. Hip hurra for internettet!

Det er virkelig utrolig smart. Noget jeg har noteret mig i mit møde med kunsthistorien og de dertilhørende institutioner er, at man også her, som i resten af den kulturelle sektor, føler sig fuldstændigt økonomisk udpint. Og det er virkelig sandt og jeg kunne skrive langt og vredt om den danske kulturpolitik, men det vil jeg gemme til en anden god gang. Dog oplever jeg også, at der alligevel flyder en kende flere midler gennem de kunsthistoriske korridorer end ad andre veje. Herovre i mæcen-land er der i hvert fald nogle fonde og pengetanke, som almindelige farveløse socialhistorikere ikke lige kan få snablen ned i. Og jeg må bare sige, at jeg synes at en del af de fondsmidler er blevet drysset ud over internettet på ualmindeligt fornuftig vis! F.eks. så kan jeg glæde mig over, at en meget stor del af det brevmateriale som jeg arbejder med i mit forskningsprojekt er blevet digitaliseret som led i projektet Kilder til Dansk Kunsthistorie. En del af det er oven i købet transkriberet!! Lidt af en luksus. Og selvom det er mega fedt at sidde med originalmaterialet i hånden, så er det også bare utrolig smart at kunne finde det hele på nettet. Og så er det nyt og lækkert og fungerer virkeligt godt online. Har man nogen sinde siddet med Rigsarkivets ArkivalierOnline (som der ellers virkelig også kan og skal siges alt muligt godt om!!), så vil man helt klart sætte pris på brugerfladen (hedder det sårn?) på KTDK. Og her er spændende kilder til alt muligt, ikke bare til kunst, selvom det selvfølgelig er kunstnere der danner udgangspunkt for kildesamlingen.

Og så er der selvfølgelig alle billederne, som man kan komme i nærheden af, hvis de hænger fremme på et offentligt tilgængeligt sted (som f.eks. et museum). Det gør de ofte for mit vedkommende, fordi jeg beskæftiger mig med de kunstnere, der blev mest populære som visuelle nationalskjalde og deres værker hænger derfor virkeligt mange steder. Men en meget stor del af museernes malerisamlinger befinder sig naturligvis også på magasin. Men frygt ej, hvis det billede du gerne vil studere er en del af SMKs samling men henslæber tilværelsen inderst i kælderen, for SMK har digitaliseret en kæmpe del af deres samling i super fancy højopløselige billedfiler i deres online samling. Her er sindsygt mange billeder og det er oven i købet tilladt at bruge dem uden at man skal betale med andet end en henvisning, fordi de er lagt op (i hvert fald alt det gamle) som såkaldt public domain. Dét synes jeg er en god måde at bruge fondspenge på (og andre penge i øvrigt). Adgang! Det er nice.

En anden stor del af mit kildemateriale er aviser og dem har Det Kongelige Bibliotek jo sørget for at man kan boltre sig i via Mediestream. Selvom OCR-kvaliteten ind imellem halter (hvilket mest af alt betyder at man ikke skal stole for meget på fritekstsøgninger), så er det et kæmpe win for enhver historikers dovenskab, at man kan sidde mageligt på kontoret (eller i sofaen) og læse aviser fra gamle dage i stedet for at skulle sidde bøjet over et miskrofilmapparat på en læsesal. Og det er så fedt, at man kan læse alt fra udkantsaviser til hovedsstadssprøjter og at man kan snuse rundt i både storpolitiske analyser og annoncer for sæbe. Det er helt perfekt og meget underholdende. Og interessant, selvfølgelig. Mægtig interessant og spændende og forskningsfagligt væsentligt og alt det der. Men især underholdende.

Der er begyndt at komme rigtig god og frugtbar faglig debat om hvordan man bedst benytter sig af digitaliserede arkivalier, hvilke konsekvenser de har for vores omgang med historien og hvad det betyder, for de spørgsmål vi stiller til kilderne. Det er virkelig spændende at overveje hvordan infrastrukturen får indflydelse på forskningen selv når man forsøger at gøre sig umage med ikke at lade sig styre af det. Men jeg kan da i hvert fald ikke sige mig fri for at gå helt anderledes til materialet når det er så let tilgængeligt som jeg ville gøre, hvis jeg skulle køre i flere timer hver gang jeg skulle konsultere et dokument eller et maleri. Og på de mest reaktionære dage kan jeg da godt ønske den digitale udvikling og den medfølgende overfladiskhed og dovenskab laaangt væk, men som regel er jeg virkelig bare fan! Især så længe det kan forblive på offentlig eller semi-offentlige hænder. Når først adgangen til arkivalier bliver taget som gidsel af private profitorienterede virksomheder som f.eks MyHeritage, så er det noget helt andet. Og det kan jeg godt hidse mig op over. Men det vil jeg lade fare for nu…