Så rullede første afsnit af Historien om Danmark over skærmen, og jeg sad klar som en 8-årig til julekalenderstart 1. December! For når man er historiker må man godt have lov at glæde sig til at nogen ovre i DR har bestemt at der skal sendes fortid på hovedkanalen, og oven i købet af den dyre slags! For der var tydeligvis ikke sparet på noget. (og så forbigår jeg i tavshed det faktum at denne dyrt anlagte satsning indleder genudsendelses-sæsonen på TV og ikke i stedet sendes på et tidspunkt hvor de lyshungrende danskere ikke just har fået en times sollys mere foræret ca oven i sendetiden…)

Det lagde da også ret godt fra start, synes jeg. Sindssygt velproduceret og virkelig pænt, hvilket Lars Mikkelsen naturligvis også bidrog til (jo, han gjorde) og det var skønt at blive taget med rundt i hele det nuværende Danmark for at lære oldtiden bedre at kende.

Jeg hylder virkelig at serien tør være langsom, for det synes jeg den var. Og også i en grad så jeg ind i mellem opdagede at jeg sad med Instagram i hånden. Men det er fedt, at have tid til panoramabilleder og stilhed! Også på Tv. Og jeg skal lære at koncentrere mig… Men jeg kan godt være bekymret for om der også er andre der tænkte at ham Lars måske dvælede liiige lovligt meget ved de stendysser i stedet for at sætte lidt mere speed på. Det er nok mest en smagssag, men, indrømmet, for mig handler det nok også om at oldtiden aldrig har sagt mig vildt meget, så jeg blev vel en anelse utålmodig efter at nå op til middelalderen… #historikerfail

Min mor sagde på et tidspunkt, mens vi så udsendelsen, at det da lød som om at alt var kommet til os udefra og at vi vist slet ikke havde bidraget med særligt meget – hvortil jeg tørt kommenterede at de røde lejesvende ovre i DR nok havde en slet skjult pointe med det. De gule/grønne lejesvende (eller hvilke farver vi nu kan ikælde DF og De Konservative) fik dog også lidt nationalromantik til aftenkaffen, så mon ikke det gik lige op i sidste ende. Man kan jo altid diskutere vægtning når man skal koge 10.000 års historie ned til én times (god) TV-underholdning, så selvfølgelig bliver pointerne karikerede. Jeg gad godt have været en flue på væggen da alle ovennævne lejesvende skulle diskutere hvorvidt titlen skulle være i bestemt ental. Bevares, ‘HistoriEN om Danmark’ lyder da vældig flot, men i mine ører lyder det også fuldstændig fjollet og forstokket. Men ‘En fremstilling af nøje udvalgte dele af Danmarkshistorien med udgangspunkt i ikke nødvendigvis de vigtigste men derimod de bedst kendte fund og historier’ havde jo nok heller ikke fungeret i praksis…

Jeg håber, at fordi serien byder på nogle forskerberetninger, at den så også tør være mytedræber og oprigtigt oplysende, så serien ikke i stedet burde have heddet ‘Forestillingen om Danmark’. Men jeg ved ikke nok om oldtiden til at kunne sige, om den var modig nok til det.

Jeg kunne godt lide at de havde en masse hotshot-forskere til at fortælle, og jeg kunne især godt lide at de tydeligvis bare fik lov at tale deres hverdagssprog. Det lød ikke særligt manuskript-agtigt, og dermed blev det i mine ører meget troværdigt. Ikke at jeg ikke havde troet på dem hvis de læste op fra en blok, men når nu man har toppen af poppen – i hvert fald hvad dansk oldtid angår – så er det da fint bare at lade dem fortælle det de ved på en måde der giver mening for dem. De er jo fremragende formidlere.

Jeg er normalt ret irriteret på det der re-enactment greb som især britiske historiedokumentarer bruger, og som efterhånden også har vundet indpas i Danske produktioner de sidste par år, men her fungerede det fint. Formentlig fordi de ikke talte, og mere blev en fremførelse af Lars Mikkelsens fortælling end det egentlige fokus. Men helt ærligt – jeg synes det var sygt irriterende at de havde smurt en flok hvide mennesker ind i sovsekulør. Hvorfor dælen har de ikke castet nogle mørke mennesker i stedet!?  Det så da håbløst ud…

Jeg ved ikke om jeg blev klogere, men jeg har i hvert fald lyst til at se mere – og det er da et ret godt udgangspunkt!