Forestil jer lige, at kalenderen sagde ca. 1820 i stedet for 2020…
Oplevelsen af konstant at blive konfronteret med sit eget ansigt ved dagslange skype-møder. Wilhelm Bendz (1804-1832), En ung kunstner (Ditlev Blunck) betragter en skitse i et spejl, 1826
Man forsøger at løse fuldstændigt de samme arbejdsopgaver derhjemme som på arbejdspladsen. Men ressourcerne på hjemmearbejdspladsen er bare ikke helt de samme… Ditlev Blunck (1798-1854), En bataljemaler, Jørgen Sonne, i sit atelier, About 1826
Den ergonomisk korrekt indstillede kontorstol og hæve-sænke bordet stod fortsat på kontoret. De kloge investerede i fysioterapi-aktier. Ditlev Blunck (1798-1854), Kobberstikker C.E. Sonne (1804-78), About 1826
Alle forsøgte at lære eller genoptage et håndarbejde. Ingen var særligt gode til det, men intentionerne og forventningerne til egne præstationer var høje. I køkkenet står en surdej og ulmer. Emil Bærentzen (1799-1868), Familiebillede, 1828
Afstand. Behørig afstand. Constantin Hansen (1804-1880), Parti af det indvendige af Ringsted Kirke. I forgrunden Constantin Hansen og Joergen Roed, 1829
Håndarbejdsundervisning i hjemmeskolen. Mor bliver forklaret, at man ovre i den rigtige skole altså for længst har fået elektriske symaskiner. Optrinnet gentager sig, da moren efter frokost vil forklare brøkregning med en regnestok. Constantin Hansen (1804-1880), En husmoder ved sin baandvaev taler med to boern, 1859
Selvdisciplin i hjemmeskolen. En disciplin som kun de færreste mestrer. Constantin Hansen (1804-1880), Tre unge piger. Kunstnerens soestre Alvilde, Ida, Henriette, 1827
Alle danskere på vej efter gær og toiletpapir ca. 5 minutter efter der blev erklæret Lockdown. C.W. Eckersberg (1783-1853), Udsigt gennem en doer til loebende figurer, 1845
Familien er angiveligt lige kommet hjem fra besøg hos Kongen, beretter man i kunsthistorien. Her fik de at vide, at der vil være Lockdown minimum 14 dage endnu. Det fremgår tydeligt af morens ansigtsudtryk… C.W. Eckersberg (1783-1853), Familien Nathanson, 1818
Da Danmark løb tør for værnemidler og måtte finde alternative måder at beskytte sig mod host og nys. C.W. Eckersberg (1783-1853), Gadescene i blaest og regn, 26th November 1846
Restaurationsbranchen er sendt på ufrivillig konkurs-kurs og holder lukket. “Men så kan man jo endelig få tid til at læse lidt!” var der nogen der sagde. Restaurationsbranchen havde det mere sådan: findes der en bog der handler om, hvordan man tilbereder sin kat, når der ikke længere er likviditet til at købe nye råvarer!? Jens Juel (1745-1802), Koekkeninterioer med laesende pige, 1764
Alle befinder sig i samme rum hele tiden. Heele tiden. Hele. Fucking. Tiden! Wilhelm Marstrand (1810-1873), Familien Waagepetersen, 1836
Man har været spærret inde på det midlertidige hjemmekontor (kosteskabet til hverdag) i 8 timer. Ungerne har set YouTube hele dagen og er blevet vanvittige / apatiske. Der er stadig 5 timer til de skal i seng… Wilhelm Marstrand (1810-1873), Kunstnerens hustru og boern i atelieret paa Charlottenborg, 1861-1862
Alle steder i Danmark ca. 11 dage før Lockdown. Wilhelm Marstrand (1810-1873), Kirkefaerd i Dalarne i Sverige. Til Leksands sognekirke i Dalarne kommer folket i deres store kirkebaade over Siljansoeen om soendagen til gudstjeneste, 1853
Alle billederne er fra Statens Museum for Kunst, som har en vidunderlig onlinesamling hvoraf mange billeder kvit og frit kan benyttes som public domain.