Lige nu foregår der et tiltrængt og længe ventet opgør med en del af de grumme og grimme sider af fortiden:
Savehandlers statue rives ned.
Nye vejnavne skal hylde slaveoprørere.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over de erindringskampe, der lige nu finder sted. De er vigtige og nødvendige!
Kampene er historiefagligt set også virkeligt væsentlige og jeg vil derfor gerne byde ind med lidt nuancer og tilstødende aspekter fra min egen forskning.
Der er virkelig mange ting jeg savner under den her Corona-karantæne – alle de små ting, som man næsten ikke lade mærke til før jeg, ligesom mange andre, blev sendt hjem den 11. marts og Danmark blev lukket ned. I det mindste er jeg spærret inde sammen med min familie og jeg har derfor adgang til selskab, kys og kram. Jeg tænker meget på dem, der sidder helt alene 🙁
Selvom det selvfølgelig ikke er fuldstændigt livsnødvendigt, så er noget af det jeg virkelig savner selvfølgelig at gå på museum! Og jeg glæder mig helt vildt til jeg igen kan daske rundt og se på gamle ting, trykke på knapper og høre røverhistorier fra gamle dage (jeg er selvfølgelig vildt begejstret over den besøgsstigning som museerne har oplevet de sidste par år, men forestil jer lige, at landets egnsmuseer stadig lå helt kedelige og ubesøgte hen og man derfor godt kunne få lov at besøge dem, fordi sandsynligheden for at flere end 10 ville samles på én gang var helt usandsynlig..? En form for omvendt ønsketænkning…) Mange museer har selvfølgelig været stjernegode til at omstille sig og kaste sig ud i alskens former for digital formidling – kulturbranchen er fandme sej på den måde! Så historieformidlingen ligger heldigvis ikke helt brak, men en YouTube-film er bare ikke helt det samme som den ægte vare. Læs videre “DIY: Hjemmekarantæne-museum”
Jeg har netop købt mit første stykke ægte guldalderkunst! Og det er jeg ret meget oppe at køre over. Hvis jeg for tre år siden var blevet spurgt, om jeg mon nogensinde ville kunne finde på at kaste en tredjedel SU efter en stregtegning på størrelse med min telefon ville jeg nok have leet hånligt. Højt og længe. Men det har jeg altså så gjort nu, og jeg føler at øgningen af min kulturelle kapital til fulde modsvarer det indhug i min økonomiske kapital, som den her lille lasede fætter kostede mig. Den er sgu da totalt fin! Og sjov!
I går var jeg på arkiv, og det er altid en kæmpe fornøjelse – uanset om man finder det man leder efter, eller ej. Et eller andet finder man jo altid, men som regel er det noget andet, end det man kom efter. Så når jeg ind i mellem synes det der teoretiske forskningsarbejde bliver lidt for tungt og kedeligt, så minder jeg lige mig selv om, at det er ved at være tid til en tur på museum eller arkiv. Og så glider der en sky fra solen, og blomsterne springer ud og der kommer enhjørninger med regnbuefarvede manker dansende imod mig. Næsten, i hvert fald… Ej men altså, jeg skrev jo for nylig om hvor utrolig fedt det er, at en del af mit kildemateriale er digitaliseret, og det er da også helt utroligt smart, men der er sgu bare ikke helt den samme fornemmelse af historiens vingesus, når man sidder der med sine fedtede kaffefingre på skærmen og får lidt for ondt i øjnene af at læse knudrede kragetæer på en skærm med lidt for høj lysstyrke. Men en logistisk vidunderlighed, det er det! Læs videre “A blast from the past på arkivet”
Vores store pige elsker at høre musik og hun kan bruge virkelig lang tid på at sidde og lytte til alle mulige former for musik. Hun hører selvfølgelig masser af MGP og anden børnemusik, og jeg har naturligvis udstyret hende med den ekstremt lytværdige (også for voksne!) musik fra Sigurds Danmarkshistorie. Så hun går ofte og synger om stenalderen, Tycho Brahe og Grauballemanden. Det er genialt! Men derudover hører hun altså også ret meget andet – hun foretrækker dog, at det er piger der synger. Fordi hun er 5, tror jeg, og synes store piger, især dem med sminke og højhælede sko, er det fedeste i verden! Så jeg har naturligvis gravet dybt i musikbiblioteket og pusher al min gamle musikkærlighed i hendes retning. Med stor succes! Hun er nu kæmpe fan af Aqua og af Spice Girls. My work here is done, I have suceeded as a parent!
Glædelig jul!
Julen er skøn. Julemad er påabsolut top 3 over mine livretter, og jeg er stadig ikke blevet gammel nok til at kunne falde i søvn dagen før der vanker gaver. Læs videre “Vi plejer jo at…”
Da jeg forleden besøgte mine svigerforældre faldt jeg over en helt eminent bog! Faktisk har jeg nok manglet den de sidste 3 år, men bedre sent end aldrig. Den hedder, som forsiden ovenfor afslører, Lege og Bo, og den er i praksis en guide til livet med små børn! (Hvis man hævder at kunne undvære en sådan brugsanvisning, så lyver man…) Den er fra 1966, og den er herligt normativ i sine beskrivelser af livet som småbørnsfamilie. Allerede forsiden afslører, at netop denne bog, er “En bog om børn i lejligheder og i enfamiliehuse. En bog om det rigtige miljø, det rigtige legetøj og de rigtige møbler.” Ikke så meget pis med individuelle behov og en mangfoldighed af muligheder – bare én velfungerende løsninhg. Shit, jeg kunne have sparet Google for mange forespørgsler, hvis jeg bare havde set denne bog lidt før! Læs videre “En guide til livet med børn”
Da jeg var i genbrugsbutikker den anden dag, faldt jeg over lidt kulinarisk litteratur fra slut 80’erne-start 90’erne. Ikke mindre end 3 kogebøger om mikroovnsmad, kunne boghylderne præstere, og jeg måtte straks se nærmere på denne både totalt fjerne og helt vildt hverdagsagtige kogekunst.
Estrid har arvet noget barbie-tøj, og jeg synes det er SÅ flot! Der er ikke meget, men en eksklusiv lille 80’er kollektion, som virkelig gør noget godt for legetøjssamlingen.