Efter at jeg atter er flyttet hjem til Sønderjylland igen, så er min lokalpatriotisme for alvor blusset op! Det bliver selvfølgelig kun forstærket af, at det i år er 100 års jubilæum for genforeningen (det ved du selvfølgelig godt, med mindre du har befundet dig under en sten siden nytår), så jeg bliver konstant bekræftet i, hvor vidunderlig og spændende en del af Danmark, Sønderjylland udgør. René Rasmussen fra Museum Sønderjylland sagde på et tidspunkt, i en af de mange tv-udsendelser om genforeningen jeg har slugt fra min sofa, noget i stil med, at i Sønderjylland er mængden af historie pr. kvm2 lige lidt højere, end i resten af landet. Og det skal jeg selvfølgelig være den første til at bekræfte!
Kategori: Formidling
DIY: Hjemmekarantæne-museum
Der er virkelig mange ting jeg savner under den her Corona-karantæne – alle de små ting, som man næsten ikke lade mærke til før jeg, ligesom mange andre, blev sendt hjem den 11. marts og Danmark blev lukket ned. I det mindste er jeg spærret inde sammen med min familie og jeg har derfor adgang til selskab, kys og kram. Jeg tænker meget på dem, der sidder helt alene 🙁
Selvom det selvfølgelig ikke er fuldstændigt livsnødvendigt, så er noget af det jeg virkelig savner selvfølgelig at gå på museum! Og jeg glæder mig helt vildt til jeg igen kan daske rundt og se på gamle ting, trykke på knapper og høre røverhistorier fra gamle dage (jeg er selvfølgelig vildt begejstret over den besøgsstigning som museerne har oplevet de sidste par år, men forestil jer lige, at landets egnsmuseer stadig lå helt kedelige og ubesøgte hen og man derfor godt kunne få lov at besøge dem, fordi sandsynligheden for at flere end 10 ville samles på én gang var helt usandsynlig..? En form for omvendt ønsketænkning…) Mange museer har selvfølgelig været stjernegode til at omstille sig og kaste sig ud i alskens former for digital formidling – kulturbranchen er fandme sej på den måde! Så historieformidlingen ligger heldigvis ikke helt brak, men en YouTube-film er bare ikke helt det samme som den ægte vare. Læs videre “DIY: Hjemmekarantæne-museum”
Podcast og teater: Kongerækken og Adreassaten Ubekendt
Igår aftes havde jeg fornøjelsen af at opleve fem forskellige mænd formidle historie i forskellige formater. De kan naturligvis ikke gør for, at der sådan gik #allmalepanel i min aften, for jeg opsøgte det ganske bevidst. De optrådte med henholdsvis en liveversion af podcast-konceptet Kongerækken på SMK og teaterstykket “Adressaten Ubekendt” på Det Kongelige Teater, og selvom der umiddelbart er langt imellem de to formater, og godt 100 år mellem det formidlede indhold, så var der alligevel nogle formidlingsmæssige greb der på ret tilfældig vis bandt min aften sammen. Heller ikke dér havde de fem (antager jeg) nogen overlagt finger med i spillet, det var såmænd bare helt tilfældigt (selvom man da, når man sidder for længe med næsen 1800-tallets borgerskabskonspirationer, hurtigt bliver en anelse mere mistænksom over for, hvad den intellektuelle elites fremtrædende mænd i virkeligheden har vist sig at kunne strikke sammen bag ryggene på det intetanende folk. Lad os sige, at det er en form for arbejdsskade…). Anyways, kontekstualisering og samtale var noget af det, der bandt de to koncepter sammen og som i det hele taget spiller en fremtrædende rolle i Guldalderudstillingen på SMK. Læs videre “Podcast og teater: Kongerækken og Adreassaten Ubekendt”
Kildemateriale online
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er temmelig doven. Jeg forsøger naturligvis altid at frame min dovenskab som værende den effektive slags, den der slags der passer på sloganet om at “rigtig dovenskab er at gøre tingene ordentligt første gang”. Det passer sjældent i praksis, men det lyder så godt og er også et rimeligt motiverende pejlemærke. Anyways, selvom jeg ELSKER at gå på museum og i arkiverne, så er det ofte en virkeligt langsommelig proces (og da især hvis man ikke allerede befinder sig på museet, som jeg jo gør these days), og derfor er det så vidunderligt at arkivalier og museumsgenstande (primært billeder) er begyndt at komme til mig i stedet. Hip hurra for internettet! Læs videre “Kildemateriale online”
Bogorm med skyklapper
Jeg bruger temmelig meget af min arbejdstid på at læse. Det er ligesom en del af jobbet. Egentlig ikke den sjoveste del, synes jeg, for selvom jeg ret godt kan lide at læse, så kan forskningslitteratur mildest talt godt være en temmelig tør fornøjelse. I hvert fald i de mængder, som det er nødvendigt at tygge sig igennem for at skrive en ph.d.-afhandling! Heldigvis får jeg også ind i mellem taget mig sammen til at læse lidt derhjemme. Ikke så meget, som jeg godt kunne tænke mig, for der er jo også søvn, der skal indhentes, madpakker, der skal smørres og afsnit af Hammerslag og Kender du typen der ikke ser sig selv. Men ind i mellem sætter jeg mig også med en bog. Og så tænker jeg nogengange ved mig selv: “Hvor er det dog fedt, at jeg er sådan en, der sagtens kan finde ud af at efterlade mine faglige interesser på kontoret og overgive mig til at mulig anden god og inspirerende litteratur!” helt ærligt, det tænker jeg faktisk nogen gange. Hvis man har bare det mindste kendskab til mine private læsevaner, så smågriner man nok hånligt indvendigt nu… Læs videre “Bogorm med skyklapper”
Out and about: Strandingsmuseet St. George
I påskeferien havde jeg fornøjelsen af at gense Strandingsmuseet St. George, der befinder sig aller yderst på Jyllands vestkyst, i den lille havneby Thorsminde. Placeringen er ganske vist lidt afsondret, til gengæld er placeringen næsten så in situ som den kan være, når nu emnet er et forlist skib. I hvert fald indtil man kan bygge en form for sci-fi undervands-museumskuppel nede på havbunden! Hvilket egentlig også kunne være ret sejt…
Tog-historier
Som Ph.d.-studerende kommer man ind i mellem ud at køre med tog. Det giver anledning til at lytte til andre menneskers ligegyldige telefonsamtaler og lave det der snedige trick hvor man glor på passageren overfor én ved at kigge ind i vinduet (jaja, I gør det jo også selv) – formidabelt tidsfordriv for en nysgerrigper som mig. Læs videre “Tog-historier”
Historiske Dage – festivalstemning
Historiske Dage er Roskilde for historienørder. Jeg har nu været afsted 2 ud af de tre gange det har været afholdt, og jeg er ret hooked. I fællesskab med de damer jeg har været afsted med, har vi nu besluttet at det er en tradition! Så vi må nok også hellere komme afsted næste år… Læs videre “Historiske Dage – festivalstemning”
Historiske Dage – oplæg dag 2
Selvom der ikke var kø ind til Øksnehallen om søndagen, så kom vi alligevel så sent, at vi i princippet heller ikke denne gang kunne nå at være med til at starte dagen med fællessang fra Højskolesangbogen. Men heldigvis for os (ganske givet uheldigvis for andre) så blev oplægget efter fællessangen aflyst, hvilket betød at sangen bare fortsatte og vi kunne derfor alligevel være med! Det var virkelig en skøn måde at starte dagen på. Herren, der sang for, fortalte lidt ind i mellem sangene, men det var nu ikke noget jeg bed så meget mærke i. Dog noterede jeg mig hans CV, der indeholdt titler som både præst, gymnasielærer, højskolelærer og folkeskolelærer – han må således tage prisen som værende den med landets mest dannelsesorienterede karriere!
Historien om Danmark
Så rullede første afsnit af Historien om Danmark over skærmen, og jeg sad klar som en 8-årig til julekalenderstart 1. December! For når man er historiker må man godt have lov at glæde sig til at nogen ovre i DR har bestemt at der skal sendes fortid på hovedkanalen, og oven i købet af den dyre slags! For der var tydeligvis ikke sparet på noget. (og så forbigår jeg i tavshed det faktum at denne dyrt anlagte satsning indleder genudsendelses-sæsonen på TV og ikke i stedet sendes på et tidspunkt hvor de lyshungrende danskere ikke just har fået en times sollys mere foræret ca oven i sendetiden…) Læs videre “Historien om Danmark”