Jeg er ret vild med historie (surprise..). Jeg er forevigt fascineret og fuld af beundring for folk der tør tage en chance. Og jeg synes det er ret sjovt og hyggeligt at følge med i hvad folk fra mine egne gamle dage (når man er blevet 30 må man godt sige sådan), de render og laver. Så da min med-historiker og gymnasieklassekammerat proclamerede at hun var ved at crowdfunde en historiebog hoppede jeg naturligvis straks med på vognen!
Sammen med illustratoren Boris Boll-Johansen har hun skrevet bogen “Ama’rkanske godnathistorier” der er fyldt med fortællinger om Amager. Jeg har ikke noget forhold til Amager, så det var ikke af lokal-patriotiske årsager at jeg spyttede penge i indsamlingsbøssen, men jeg kan godt forstå at flere af de lokale erhvervsdrivende har bidraget – for det er virkelig en fin lokalhistorisk bog. Helt nede på jorden og fuldstændigt uproblematisk at læse, uanset om du sidder på en læsesal på KUA eller om du er ved at få lavet lyse striber i håret i en frisørsalon på Amagerbrogade.

Bogen har et ret sjovt koncept: den blander Amagers rigtige historie med forskellige røverhistorier om lorteøen. Layoutet viser tydeligt hvornår vi er i virkeligheden og hvornår vi er i fiktionens verden, så man ikke behøver at være i tvivl om, at Dragør faktisk ikke ægte er opkaldt efter en Drage (desværre). Men jeg synes at idéen med at mikse de to fortælleformer er ret genialt til at vise, at fortiden er helt forunderlig. For ind i mellem skal man læse et pænt stykke ind i røverhistorierne før de bliver så løgnagtige at man ikke længere er i tvivl om sandhedsværdien. Og sådan er det jo med historie! Ind imellem er den sgu så mærkelig, at man skulle tro den var løgn.
En hensigt fra forfatternes side er også, at blandingen mellem fiktion og fakta skal gøre den tørre historie lidt mere saftig. De ægte historier i denne bog er nu ikke spor tørre, men jeg hilser altid ethvert forsøg på at gøre historien vedkommende velkomment! Jeg kan sgu godt forstå at der er mange der synes, at det er smadder kedeligt at høre om gamle dage (især hvis de er stødt på nogle af de samme historiebøger som jeg mødte i skolen) – men det betyder jo ikke, at jeg ikke synes de skal bringes i kontakt med fortiden. Tværtimod! Det betyder bare, at jeg egentlig synes at det er OK, at de forventer at de af os der har valgt at bruge vores arbejdsliv på at rode rundt i gammelt skrammel også godt lige kan gøre os umage med at servere det på en ordentlig måde.
Anyway. Røverhistorierne er ret sjove og temmeligt skøre. Den megalomane borgmester er en genmemgående figur, og i de her fortællinger får vi alle myterne serveret. Og de mere logiske forklaringer – for den eneste logiske forklaring på det der med Dragør må da være noget med en drage!? Røverhistorierne er fyldt med fine tegninger der illustrerer borgmesterens gøren og laden.
De rigtige historier behandler Amagers fortid fra bronzealderen til idag. Med udgangspunkt i konkrete steder på Amager bliver vi ført rundt på øen og møder nogle af de mange forskellige mennesker der har skabt øens historie. Hollændere, bøndere og fiskere bidrog alle sammen til at give Amager et helt særligt ry. Et helt særligt dårligt ry. Og det skal jo ikke ligge de stakkels hårdtarbejdende folk til last, og derfor er det også fint at se, hvordan deres skæbner respektfyldt bliver fremstillet på en måde der minder os om, at det netop er den slags folk der stille og roligt har bragt samfundet fremad og sikret fundamentet for os alle sammen. Og det er fint at blive mindet om, især hvis man bor i udkantskøbenhavn (eller i andre dele af vandkandtsdanmark) og har brug for et selvtillidsboost.
Bogen er velskrevet og let at læse. Niveauet er for højt til min (næsten) 4-årige datter, men jeg forestiller mig at den kan være rigtig god til små skolebørn. Den giver også gode anledninger til ture i lokalområdet og kan måske ligefrem bruges som udgangspunkt for nogle historietimer i folkeskolen. Derudover må den være den oplagte indflyttergave til alle der tager springet og kører campingvognen hen over knippelsbro, ligesom den ville være oplagt at hustandsomdele i den endnu ret (lokal)historieløse Ørestad.