Glædelig jul!

Julen er skøn. Julemad er påabsolut top 3 over mine livretter, og jeg er stadig ikke blevet gammel nok til at kunne falde i søvn dagen før der vanker gaver.

Men julen er også fed fordi den er traditions-reenactment og praksis-historiebrug. Juledagene bugner af “Vi plejer jo at..”, “Kan I huske da…” og “Har vi husket at…”. De fleste steder er der et vist skabelonpræg over de helligste af helligdagene og det er både trygt og konserverende. For ligesom gamle huse holder sig bedst af at være beboede, så overlever hverdagstraditioner også kun hvis de faktisk bliver husket og holdt ved lige.

 

I min familie har vi egentlig ikke vildt mange traditioner, men jeg agter at opbygge vores repetorie efterhånden som børnene bliver store. Jeg mærker dog for alvor julestemningen fylde mine krop, når jeg genser ovenstående nisse på mine forældres stuebord. Og det er ikke rigtig jul før han er tømt…

Jeg skal også helst være involveret i at pynte juletræet, lave de brunede kartofler, forsøge at mønstre mit ikke-eksisterende konkurrencegen til kampen om ris’ala-mandlen og se en dårlig film i fjerneren.