Som Ph.d.-studerende kommer man ind i mellem ud at køre med tog. Det giver anledning til at lytte til andre menneskers ligegyldige telefonsamtaler og lave det der snedige trick hvor man glor på passageren overfor én ved at kigge ind i vinduet (jaja, I gør det jo også selv) – formidabelt tidsfordriv for en nysgerrigper som mig.
Noget andet man kan fordrive tiden med, er de små historier i mellemgangen, der fortæller hvem toget er opkaldt efter. For et tog skal jo have et navn, ligesom et skib. Skiltene er som regel ret slidte, for selvom DSB tilsyneladende har et relativt stort reklamebudget, så er det tilsyneladende ikke lige denne del af den eksterne kommunikation der står øverst på prioriteringslisten. Men hvad gør det, når man holder af gamle ting og autenticitet!? Og det får jo heldigvis ikke et i forvejen udskældt gammelt og udueligt togsæt til at virke mere udkørt. Arhem…
Nåmen altså, de er ret grineren, de her små historier. Og det aller mest grineren er, at de ofte fortæller historien om folk man overhovedet ikke kender. Man kunne have opkaldt toget efter H.C. Andersen, Helena Christensen eller Jungledyret Hugo – men i stedet har man valgt at opkalde togene efter folk som f.eks. tandlægen Frederik Larsen fra Hadsten. Og han lyder da også som ualmindeligt fremragende tandlæge, én der kunne sit kram dengang i midten af 1800-tallet. Mig bekendt er han ikke gået over i nogen anden større historiefortælling om perioden, hvilket jo også kan være fuldstændigt ligegyldigt, når man i stedet får sin historie fortalt på et sted, der kan slå et hvilket som helst museum i besøgstal.
Man kan også læse om Kaj Lykke, der lader til at have været en sladrehank med snablen lidt for langt fremme (eller hvordan læser I det!?) engang i 1600-tallet. Men hvilken oprejsning at leve et evigt liv som en god sladderhistorie i et IC3-tog.
Det må have været en ret sjov opgave for den der i sin tid blev sat til at opstøve gode historier om alskens folk fra hele landet for at bringe lidt fortid ind i futtoget. Man kunne jo have valgt at skrive alt muligt på den plads; reklamer for københavnerarrangementer eller for 7/11’s franske hotdogs, regler for ophold i toget eller en kedelig introduktion til de danske statsbaners organisatoriske opbygning. I stedet har man valgt at pynte med nogle gode historier fra gamle dag. Det er sgu da fedt!
