Da jeg var i genbrugsbutikker den anden dag, faldt jeg over lidt kulinarisk litteratur fra slut 80’erne-start 90’erne. Ikke mindre end 3 kogebøger om mikroovnsmad, kunne boghylderne præstere, og jeg måtte straks se nærmere på denne både totalt fjerne og helt vildt hverdagsagtige kogekunst.

Bøgerne afslørede at der faktisk ikke er noget, man ikke kan lave i en mikroovn. Vi kom hele verden og køledisken rundt, og det var ret sjovt at se mikroovnen beskrevet som sådan en all-around agtig maskine. Det mindede mig lidt om madkulturen inden støbejernskomfuret, dengang hvor alt måtte tilberedes i samme gryde over ildsted. Dengang havde man på en måde også kun én maskine i gang, og først med støbejernskomfurets indtog – og dermed muligheden for at adskille sovs og kartofler i hver sin gryde – kunne det klassiske danske måltid begynde sin sejrsgang.

Jeg købte ikke nogen af bøgerne, men nu hvor jeg sidder her og skriver, fortryder jeg egentlig lidt. Eftersom jeg dagligt bruger min mikroovn,  og faktisk har svært ved at forestille mig at leve uden, kan jeg alligevel heller ikke helt forestille mig at bruge den som mit egentlige madlavningsredskab. Den er til at varme rester, lave havregrød og poppe popcorn i (eller det var den, inden vi måtte smide alle microovnspopcornene ud fordi indpakningen viste sig at være giftig…). At koge kartofler og dampe laks i den virker på en måde totalt sci-fi. Men det lyder jo nemt, og hvilken travl børnefamilie velkommer ikke den slags hjælpemidler!? Måske jeg alligevel skal tilbage i butikken og udvælge mig et eksemplar.