Fredag eftermiddag lastede jeg Skodaen med baby og 4 damer og kørte til kongens København for at spendere weekenden til Historiske Dage i Øksnehallen. Et par stykker af os har tidligere været afsted til arrangementet, som i år løb af stabelen for 3. år i træk. Og jeg håber at det betyder at denne forårsweekend i fortidens tegn er kommet for at blive, for det er den rene rockfestival for historikere og jeg er svært begejstret for konceptet.

Da det blev afholdt første gang i 2015 var det tydeligt at det var meget inspireret af Bogmessen, og der var dengang flere forlag end museer på standene. Men mange af landets kulturinstitutioner har nu fået øjnene op for muligheden for at møde rigtig mange historieinteresserede danskere på ét sted, så der var repræsentation fra alt fra Ringkjøbing-Skjern Museum i vest til Kronborg i øst.

Historiske Dage er en tour de force i spændende oplæg, og vi havde et stramt program, der egentlig skulle være startet med fællessang fra højskolesangbogen lørdag formiddag, men som, grundet lidt kø ved ankomst, i stedet startede med at Thomas Bloch-Ravn fra Den Gamle By fortalte om hvordan det er at udstille samtiden på museum. Han tog os med rundt på de mange andre internationale frilandsmuseer, der også er begyndt at udstille den helt nære fortid – og jeg fik straks lyst til at købe rejser til både Norge og Holland for at se på parcelhuse fra 1990’erne.

Derefter fortalte Arkivgutterne om deres nebengeschäft med at fortælle kuriøse historier fra arkivernes gemmer på bagsiden af Politiken. Det var ret sjovt at høre de to friske arkivarer fortælle om alverdens mystiske arkivalier, og det gav mig virkelig lyst til snart at kaste mig over min våde dogme-drøm, der handler om at bestille en  helt tilfældig arkivkasse og skrive et eller andet baseret på dens indhold. Det må jeg altså lige få gjort noget ved!

Under overskriften Det nye Trap Danmark – Historie, kultur og natur skulle Uffe Ellemann-jensen, Jeanette Varberg og Liv Thomsen fortælle om den nyredigerede udgave af Trap. Man skal ikke kende mine veninder og jeg særligt godt for at vide, at det var en forsamling af folk som vi absolut ikke måtte misse! Desværre var oplægget egentlig ret skuffende, og mest af alt en 25 minutter lang reklame om Trap. Selvfølgelig skal de have lov at gøre opmærksom på deres opdaterede produkt, men det kunne altså have været løst på en væsentligt mere original og interessant måde – og særligt når man har sådan et dream-team til sin rådighed burde man have lagt sig lidt mere i selen for at få noget kød på.

Grundet frokost nåede vi ikke at se overrækkelsen af årets fornyelsespris som gik til Øhavsmuseet for deres udstilling Savn & Brand, som lyder rigtig interessant. Men jeg er ret stor fan af prisen, som er sat i verden for at premiere formidling der tør gå foran og være lidt skævt. Stort tillykke til dem!

Efter frokost fortalte Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By om toilet-historie og det var altså ret sjovt. Han kunne bl.a. afklare den årelange strid om hvilken vej toiletpapirsrullen skal hænge (med papiret udad!) og andre mere slibrige detaljer om privatlivets mest private rum.

Toilethistorierne inspirerede Dagmar til at fylde sin ble ekstraordinært meget under det efterfølgende oplæg, og derfor nåede jeg ikke at høre så meget af Poul Duedahl og Søren Hein Rasmussens oplæg om de bøger de er ved at skrive til Aarhus Universitesforlag nye serie om 100 Danmarkshistorier. Jeg nåede dog at høre Sørens overvejelse over om han, i sin bog om porno, skal bruge termen pik, penis eller tissemand. Og selvom man kan fnise lidt af den overvejelse, så er det jo faktisk ret interessant hvordan sproget på den måde kan være med til at sætte scenen i en fremstilling. Hvor jovial kan man være og hvor meget bliver man nødt til at tilpasse sin skrivestil til emnet? Er det nødvendigt at skrive om det sjove på en tør måde og det tørre på en sjov måde hvis læseren skal lokkes til? Jeg glæder mig til bøgerne begynder at udkomme!

Jeg blev atter starstruck da vi skulle høre fysikeren Holger Bech Nielsen fortælle om… noget med fysik. Jeg fattede ikke et klap af hvad han talte om, men det er i virkeligheden også noget af det der fascinerer mig så meget ved ham. Han er så stjerneklog og vanvittigt begejstret for sit felt, at han kan fortælle de vildeste ting om den vildeste fysik med den største selvfølgelighed. Han kan jo ikke gøre for at vi ikke alle har en ph.d. i teoretisk fysik og dermed bare en basal mulighed for at følge med i hans forklaringer! Jeg ved ikke hvordan han formidler skriftligt, men måske man faktisk skulle tjekke hans nye bog ud – er den til at forstå tror jeg redaktøren fortjener et stående bifald 🙂

Første dag i Øksnehallen sluttede af med Historiequizzen live, hvilket jo er bedre end en fodboldlandskab for sådan en flok nørder. Adrian Hughes og de to konkurrerende hold var i hopla – faktisk i en sådan grad at man kunne dristes til at tro at de havde deltaget i en champagnebrunch der tog overhånd. Det var lidt pjattet og internt, men også ret sjovt og en festlig afslutning på dagen.