Historiske Dage er Roskilde for historienørder. Jeg har nu været afsted 2 ud af de tre gange det har været afholdt, og jeg er ret hooked. I fællesskab med de damer jeg har været afsted med, har vi nu besluttet at det er en tradition! Så vi må nok også hellere komme afsted næste år… Begge gange har jeg været i Øksnehallen både lørdag og søndag, men næste år tror jeg vi laver en kombination med lidt andet sightseeing i København. Der er virkelig mange gode og spændende oplæg i løbet af de to dage, men man får også lidt indekuller af at tøffe rundt i en hal med en million andre mennesker i så mange timer. Og så er pointen for mange af de museer der gæster hallen jo netop at lokke folk på besøg, så nogle af de københavnske museer skal da næsten også have glæde af deres indsats.
Det første år bød på rigtig mange forlag og knap så mange museer, men jeg synes virkelig kulturinstitutionerne var godt repræsenterede i år. De kom fra hele landet, store som små, og havde virkelig lagt sig i selen for at lave nogle indbydende stande. For manges vedkommende var det dog meget reklame-agtigt, og det kunne da have været sjovt hvis det også havde båret lidt mere præg af den formidling og de aktiviteter museerne byder på i hverdagen. Nationalmuseet havde den suverænt kedeligste stand, til gengæld havde de stillet stole op så man kunne høre forskere fortælle. Et lidt kedeligt format måske, men det kunne jo nemt peppes op. Det kunne også være sjovt hvis der havde været flere aktiviteter. Jeg deltog i en enkelt konkurrence, men ellers fandt jeg ikke meget af den slags. Og jeg glemte at dukke op da vinderen blev udtrukket, så måske skylder Museum Amager mig faktisk en grøntsagskurv! Nogle af de øvrige stande havde også gadgets med der kunne stille pilfingertrangen, men rigtig mange havde “bare” bøger og brochurer. Men det handler nok også om formatet for weekenden, der lige skal finde sin form.
Frilandsmuseet skuffede lidt idet de ikke, som de foregående år, havde levende dyr med. Deres hønseskidningsbingo var et uovertruffent højdepunkt i 2015, og det kunne dette års fiskedam (uden fisk) altså ikke leve op til. Måske vores forventninger var blevet skruet lidt unødigt op… Men hvad der ikke var i levende dyr, var der i levende historiske personer – og man kunne ikke gå to skridt uden at falde over en re-enacter eller udklædt formidler. De var flotte, og det skabte da yderligere stemning i den, i øvrigt, virkeligt flotte hal.
Der var virkeligt mange mennesker, og det er jo dejligt, men det var også meget tæt og meget varmt. Og jeg er da også ret sart med den slags, men det var svært at få pladser til oplæggene og kaffekøen var konstant lang. Til gengæld var toiletkøen altid overraskende kort… Det er selvfølgelig et positivt problem, men ikke desto mindre lidt irriterende i praksis. Og så var det altså også træls at man ikke fik et program udleveret! Det første år blev vi udstyret med et overskueligt program i lommeformat, som vi i bedste Roskilde-stil straks begyndte at sætte krydser i. I år måtte vi hive programmet ud af festivalavisen (og det var ikke engang midtersiderne. But why…!?) og det var altså ikke helt så overskueligt. Men helt dumme er vi jo ikke, så det lykkedes da at få både program og praksis til at falde i hak. Okay, set i bakspejlet var det jo heller ikke ligefrem verdens største problem, men for et skema-menneske som jeg, så var det altså nederen at stå med den der uoverskuelige avisside. Som havde print på begge sider. Med to forskellige dage. På samme stykke papir. Så man var nødt til at have 4 avissider hele tiden! Ej, okay. Jeg kan godt selv høre det…
Om søndagen spiste vi frokost i Øksnehallen, og sammenlignet med den lidt kedelige sandwich jeg fik i 2015 (og af en eller anden grund stadig husker…), så havde de virkelig oppet sig! Køkkenfolket var gået i (Rigs)arkivet og havde fundet frikadelle- og suppeopskrifter frem. Den affotograferede originalopskrift kunne man så få med hjem i kopi, og det var altså ret hyggeligt. Og i øvrigt virkelig lækkert! Weekenden var velsignet med den dejligste forårssol, hvilket gjorde hallen super varm og den store svale plads ude foran tillokkende. Da vi søndag eftermiddag slikkede et par solstråler inden afrejse fantaserede jeg om at de udendørs udstillere, der mest bestod af biler og soldater, blev suppleret med en form for historisk madmarked. Det havde været skønt at kunne snuse lidt rundt til lidt oldskool streetfood, og min ikke særligt autentiske café latte ville virkelig have gjort sig godt med en gammeldaws smørbagt småkage on the side.
Alt i alt havde vi et par virkelig gode dage og vi vender frygteligt tilbage i 2018!