Jeg har jo i øvrigt fået et arbejde. Som jeg efterhånden har haft et stykke tid. Og som er på grønne plader, med ægte løn og en fler-årig ansættelseskontrakt! Hvilket så absolut er store sager, når man har stiftet bekendtskab med dagpengeland og i øvrigt har forelsket sig i en branche hvor der er masser af arbejde, men ingen løn at hente…

Jeg er blevet ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, og det er jo lidt af en drømmestilling. Tre fuldt finansierede år med forskning, konferencer, undervisning (på begge sider af katederet), inspirerende kollegaer og fleksible arbejdstider. Bevares, kaffen er overraskende dårlig, men det er der da heldigvis råd for.

Og hvad skal jeg så bruge al den tid til, tænker du nok? Jo, jeg er såmænd i fuld gang med at undersøge hvor meget guldalderkunstnerne hang ud med tidens politikere og pengemænd, og hvad de så drøftede hen over punch-bowlen. Hvordan talte de for eksempel om danskhed? Og var det mon på snedigt vis planlagt at vi skulle få kriller i maven af nationalfølelse når vi kan genkende forårets smukke bøgeskove fra deres landskabsmalerier?

Jeg skal heldigvis ikke selv løse denne gåde, men er en del af forskningsprojektet Art and the formation of national identites in Denmark samarbejder med nogle mægtigt dygtige kunsthistorikere, der ved en hel masse om at se på billeder og som på yderst pædagogisk vis klapper mig igennem, når jeg ikke rigtig forstår hvorfor det ene penselstrøg er mere interessant end det andet. Til gengæld læser jeg en hel masse breve, aviser og gamle bøger mens jeg sørger for at kaste omkring mig med begreber som magt, kildekritik, kontekst, arkivalier, elite, politik og anden historiker-lingo. Indtil videre fungerer denne konstellation helt upåklageligt.