Forskning

Jeg har skrevet min ph.d.-afhandling som en del forskningsprojektet Art and the Formation of National Identities på Aarhus Universitet. Projektet er tværfagligt med, faglig hovedvægt på kunsthistorie, og jeg sørger for at trække historikerkortet så snart der tolkes for mange nutidsfølelser ind i billedanalyserne. For hvordan kan vi egentlig vide, hvad man tænkte, når man kiggede på et maleri i 1800-tallet? Vi undersøger, hvilken effekt billedkunst havde – eller ikke havde – på den politiske udvikling og på dannelsen af en national identitet i midten af 1800-tallet. I Guldalderen, som det så fint hedder. I mit ph.d.-projekt har jeg især beskæftiget mig med de kunstnere, der var tilhængere af den danske nationale sag og som var nære venner med bl.a. de politikere, der skrev Grundloven i 1848. Jeg vidste intet om billedkunst da jeg trådte ind i projektet, og jeg er stadig ikke kunsthistoriker. Langt fra! Men jeg er nu en historiker der i endnu højere grad har blik for de mange forskellige indgange vi kan møde fortiden igennem – bl.a. den billedkunst, der hænger på kunstmuseerne og som det kan være svært at bruge som historiske kilder. Og det er både spændende, og voldsomt udfordrende, at tage livtag med dette guldindfattede kildemateriale!

Som en del af mit forskningsarbejde har jeg bl.a. udgivet en artikel om statue, der ikke kunne finansieres i sin samtid fordi den var for politisk. Den kan læses i TEMP – Tidsskrift for Historie. Og jeg har anmeldt den fremragende bog Visuel Historie til samme tidskrift. Jeg har derudover udgivet en forskningsartikel om Wilhelm Marstrand og P.C. Skovgaard i Perspective og en forskningsartikel om Constantin Hansens maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling i Kulturstudier.

Sammen med min forskningsgruppe har jeg skrevet den indledende artikel “Landskab, folk, flag og grænser” til kataloget for udstillingen Herfra hvor vi står, som er en stafetudstilling om national identitet mellem 7 midtjyske museer samt kronikken “Vi må være kritiske over for politisk bestillingskunst” til Kristeligt Dagblad, i anledning af Socialdemokraternes nye historiemalerier. Vi arbejder godt sammen i vores lille, tværfaglige gruppe.

Constantin Hansen er nok min favoritkunstner. Han er sgu et brokkehoved, men han er omsorgsfuld over for sine 11 (!) børn og gode kolleger. Og så er han mega interesseret i politik. Og hans billeder er da også fine nok. Constantin Hansen (1804-1880), Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837 lånt fra SMK Public Domain.