I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre i Årøsund, og da den store pige skulle sove middagslur gik jeg en tur med hende. Den bragte mig forbi byens bunker som ligger lidt midt i det hele nede på stranden. Den fungerer derfor også glimrende som udsigtspost hvis man går op på den.

Når jeg ser en bunker så tænker jeg altid at det må være noget fra 2. verdenskrig. Historierne om det legendariske tyskerbeton har totalt monopoliseret min forestilling om bunkere – men denne her er faktisk fra 1. verdenskrig. Og skulle man ikke tro mig, kan det læses på den lille formidlingstavle der står ved siden af:

Jeg er ret vild med den slags tavler, der stiller viden til rådighed lige dér hvor man står og mangler det. En slags materialiseret google. Det er herligt tilstedeværende og totalt befriet for digital støj (næsten, i hvert fald. En snottet lille QR-kode har sneget sig ind i nederste hjørne på et tidspunkt, men jeg benyttede mig ikke af den. Er der nogensinde nogen der gør det? Og er der overhovedet andre end dem der selv udvikler QR-koder der faktisk har en QR-kodelæser installeret!?). Den slags tavler skal nemlig ikke knyttes op til alt muligt som forstyrrer den gå-tur man ellers var på. Bunkerformidlingen er ikke (sjældent, i hvert fald) den primære grund til at man går på stranden i Årøsund (vaffelis er oftere den egentlige destination…), men fortællingen er en kærkommen bonus når man alligevel trænger til en undskyldning for at standse op, få pusten og nyde udsigten.

Selvom den jo egentlig er en historisk genstand, eller bygning, er den ret ramponeret. I tidens løb er den blevet overtegnet med grafitti inden i, og jeg har da selv brugt adskillige timer på at klatre rundt på den og fange frøer og firben i dens kælder. Et af byens bedste frøfangningssteder, faktisk (vi satte dem selvfølgelig altid fri igen, da de jo vist nok er mere fredede end selve bunkeren..). Den er jo netop bygget til at være robust, og sådan fremstår den da også stadigvæk som den ligger der helt ubeskyttet. Men det betyder desværre også at den nok ikke høster helt så meget påpasselighed som hvis det havde været en mere skrøbelig bygning. Og måske er det også helt OK? At den har udtjent sin værnepligt og nu ikke er mere musealiseret end at den også indgår i det levede liv på stranden.