“Er der nogen der kan se, hvor dette billede er taget?” eller “Hvornår blev benzintanken nede ved havnen opført?“. Eller måske “Det er helt sikkert før 1969, for fabrikken i den aller bagerste afkrog af det der billede blev revet ned på min 5-års fødselsdag i 1969!“. Det er ikke præcise citater, men det kunne det ligeså godt være – det er i hvert fald ofte den slags ting, der bliver diskuteret i de Facebook-grupper som handler om byer i gamle dage. Og som dermed også handler om byernes udvikling, deres forfald eller fremskridt (alt afhængigt af øjnene der ser) og deres historie. Og selvom man kan sige mange grimme ting om Facebook, så synes jeg disse grupper er noget af det aller fineste ved denne sociale platform. Det er nemt at dele links og billeder med hinanden og adgangsbilletten til grupperne er en interesse for et stykke lokal geografi og ikke et særligt uddannelsesniveau eller et bestemt kendskab til den konkrete by. Alle kan være med enten som aktive eller som mere passive medlemmer.

Jeg er medlem af tre af disse grupper; en for Aarhus, en for Haderslev og en for Årøsund, som er den lille havneby, hvor jeg er vokset op. Og selvom byernes indbyggertal spænder fra 250 til 250.000 beboere så er aktiviteten i disse Facebookgrupper påfaldende identisk. Og den grundlæggende interesse og nostalgi er i hvert fald den samme. Aldersrepræsentationen på medlemmerne er nok også sammenlignelig, og her er jeg nok med til at trække aldersgennemsnittet væsentligt ned…

Personligt synes jeg det er ret interessant at følge med i kommentarsporene i disse grupper. Jeg er nysgerrig (surprise…) og synes det er ret sjovt at få indblik i de små hverdagshistorier, som folk kan fortælle om de billeder der bliver lagt ud i grupperne – det fortæller mig jo ikke bare noget om de steder, der fremgår af fotografierne men også noget om de mennesker jeg deler by med. Alle mulige slags mennesker, som jeg måske ikke lige får anledning til at sludre med ellers. Jeg deltager ikke selvi kommentarerne, men lurer bare på afstand og det giver samme tilfredsstillelse som at se “Kender du typen” eller høre  “Mads og Monopolet”, der også er fremragende undskyldninger for at blive bedre kendt med andre menneskers små hverdagspudsigheder uden selv at behøve at dele ud af personlige anekdoter (det er da egentlig ret usympatisk af mig, men det er nu engang sådan det er…). Men altså, byhistorie-delen er selvfølgelig også interessant – egentlig både som tilflytter (er man stadig det efter 11 år i Århus?) og fraflytter. For tilflytteren er det selvfølgelig en god måde at lære den nye by at kende på, og som fraflytter synes jeg det er interessant at følge med i de diskussioner om ud- og afvikling der kommer i forlængelse af billederne og dermed holde sig opdateret på, hvad der er på spil i det samfund man selv er rundet af. Jeg prøver altid at lade være med at blande mig i disse ud- og afviklingsdiskussioner i Haderslev- og Årøsund-gruppen, for jeg bor der ikke længere og det er sgu ret irriterende når nostalgiske udefrakommende vil gøre sig til dommer over en udvikling de ikke selv har konkret andel i. Men som bare ikke vil have, at deres barndoms landsbymiljø, som de husker det, ændrer sig. Jeg har heldigvis nogenlunde held til at blande mig uden om – selvom jeg (selvfølgelig!) har masser af holdninger til det – men jeg kan også se, at der ind i mellem er andre der falder i gryden med nostalgisk reaktionisme. Det engagement kunne man jo passende kanalisere over i det lokalsamfund man rent faktisk befinder sig i, men det er en anden diskussion…

Og som fagkvinde, og måske især som en historiker der arbejder med billeder, er det også super interessant at være en flue på væggen i disse grupper! Diskussionerne om, hvorvidt et billede er taget det ene eller det andet år kan være temmelig lange og meget (!) velargumenterede, og den kildekritik der lægges for dagen er ofte en metode-opgave på universitetet værdig! Mange af brugerne er virkeligt gode til at se på billeder. De er virkeligt gode til at gå på opdagelse i de mange detaljer der ofte er i fotografierne og de er gode til at sætte fotografierne i forbindelse med begivenheder eller mode eller tekniske landvindinger. Skulle man, for eksempelvis ved et motiv af en gade med en bestemt type gadelamper, komme for skade at foreslå en datering der ligger forud for opfindelsen af netop denne særlige type belysning, vil det naturligvis straks blive påtalt! Den konkrete viden, som påtalen bygger på, er ganske vis ikke altid så tung men er derimod som regel baseret på egen hukommelse eller lokale fortællinger. Men det ændrer ikke ved, at påtalen jo udspringer fra et oprigtigt ønske om at forstå den fortid, der er gengivet i billedet og at på bedst mulig vis få motivet placeret korrekt i den bredere personlige eller byhistoriske kronologi. Nogle vil helt sikkert gerne bare have ret i, at deres hukommelse er den mest retvisende, men langt de fleste er optaget af at forstå den konkrete historiske udvikling der ligger forud for billedet og eventuelt også at diskutere den historiske udvikling der følger bagefter. Jeg gad i hvert fald godt være lige så god til at få øje på virksomhedslogoer og modetendenser som nogle af disse medlemmer er!

Mange af de billeder der lægges op kommer fra brugernes egne samlinger af familiealbums og gamle postkort, og grupperne er derfor også med til at aktivere de her billeder, der måske har samlet støv i mange år eller som ingen familiemedlemmer har gidet interessere sig for. Men mange af billederne kommer også fra hjemmesider som arkiv.dk, der er en fælles indgang til billedsamlingerne hos en lang række lokalarkiver. Og ud over, at det er super fedt for gruppernes medlemmer at få adgang til noget konkret materiale de kan dele med hinanden, så er det også en skøn måde at få indblik i lokalarkivernes samlinger og at få dem aktiveret. Arkiverne har på ingen måde samme tradition for at lave udstillinger og formidling som museerne har (og de har heller ikke hverken samme økonomi eller forpligtelse til det), men det ændrer ikke ved, at de alligevel har nogle super fine samlinger af ting fra gamle dage. Facebook-grupperne er derfor også på en måde en udstillingsmontre for arkiverne. Og det er virkelig skønt! Nogle steder deltager lokalarkiverne selv aktivt i grupperne, andre steder holder de sig mere på afstand – men alle steder, er det deres ansvarsområde der formidles, diskuteres og tilgængeliggøres i grupperne. Hvis disse Facebookgrupper kunne tælles med i arkivernes brugeropgørelser (og det kunne man da godt tage at interessere sig lidt for fra sådan et mere politisk-strategisk hold) ville det altså se overordentligt fornuftigt ud!