Jeg er ret stor fortaler for at man skal huske at kigge op når man bevæger sig rundt i byen. Der er så mange smukke bygninger der præsenterer resultatet af, at nogen engang har gjort sig umage med at udsmykke dem. Yndige små engle, dyr og finurlig ornamentering.

Lige for tiden gør Aarhus Kommune dog ganske meget ud af at få os til at rette blikket mod fortovet i stedet. I dag kom jeg forbi en ordentlig bunke ‘Aarhus 2017’-fliser som skulle lægges i jorden nede ved banegården. Og de specielle fliser ligger faktisk allerede rundt omkring i midtbyen. Det sker selvfølgelig som et led i fejringen af Aarhus som kulturhovedstad i 2017. Jeg kan egentlig ret godt lide idéen – det er jo sådan set bare en skulptur, eller et andet stykke kunst, som man smørrer tyndt ud over hele byen. Jeg forestiller mig nemlig at fliserne bliver liggende mange år ude i fremtiden, således at man allerede nu skaber fundamentet (i bogstaveligste forstand) for at vi også om 10 år (hvor længe holder sådan en flise!?) vil blive mindet om byens kulturrelle blomstringsår.

 

Jeg er kæmpe fan af at man bruger eksisterende ting til at fortælle historie, fordi jeg tror det gør fortiden mere tilgængelig. Vi går jo alligevel og glor ned i jorden (hvis vi da har glemt vores smartphone…) så hvorfor ikke placere fortællingen dér? At lave erindringssteder rundt omkring på almindelige ting i bybilledet er heldigvis heller ikke en helt enestående tanke Aarhus har fået, f.eks. fik København lagt 100 speciallavede kloakdæksler 150-årsdagen for Københavns Kloaksystem.

Jeg synes dog at det kunne have været sjovere, kønnere og mere interessant hvis ikke alle fliserne var ens, og hvis budskabet havde været lidt mere subtilt. Det kunne f.eks. have været forskellige kunstneriske motiver med mere indirekte henvisning til kulturåret. Og så håber jeg, af skatteyderbevidste hensyn, at man lægger fliserne som erstatning for nogle der alligevel trængte til at blive udskiftet. Det ville jo være ren win-win!