Public service snigerhistorie

Jeg har netop set (endnu) et afsnit af Hammerslag. Et mageløst program, hvis man godt kan lide at snige sig til at se, hvordan folk bor – men samtidig gerne vil slippe for at smalltalke med dem. Helt perfekt! Onde tunger ville nok hævde, at det også er et ret modent program (hvis Anne Glad skulle vurdere min alder udelukkende på baggrund af mine fjernsynspræferencer (der som regel indtages i rå mængder flow) ville hun nok skyde mig til at være 80+ år (og lagde I ligde mærke til, hvordan jeg lige sneg en anden afslørende TV-præference ind der?)). Men altså, jeg er sikker på, at der også gemmer sig et mørketal i Hammerslags seertal der ville afsløre, at mange af mine jævnaldrende også i hemmelighed hygger sig med dette ufarlige stykke boligunderholdning. Og selv hvis de ikke gør, så bruger Den Store Bagedyst det samme trick, som jeg vil kloge mig på i dette indlæg, og Bagedysten er i hvert fald allemandseje i enhver generation her til lands!

Læs videre “Public service snigerhistorie”

Facebooks grupper om gamle dage

Er der nogen der kan se, hvor dette billede er taget?” eller “Hvornår blev benzintanken nede ved havnen opført?“. Eller måske “Det er helt sikkert før 1969, for fabrikken i den aller bagerste afkrog af det der billede blev revet ned på min 5-års fødselsdag i 1969!“. Det er ikke præcise citater, men det kunne det ligeså godt være – det er i hvert fald ofte den slags ting, der bliver diskuteret i de Facebook-grupper som handler om byer i gamle dage. Og som dermed også handler om byernes udvikling, deres forfald eller fremskridt (alt afhængigt af øjnene der ser) og deres historie. Og selvom man kan sige mange grimme ting om Facebook, så synes jeg disse grupper er noget af det aller fineste ved denne sociale platform. Det er nemt at dele links og billeder med hinanden og adgangsbilletten til grupperne er en interesse for et stykke lokal geografi og ikke et særligt uddannelsesniveau eller et bestemt kendskab til den konkrete by. Alle kan være med enten som aktive eller som mere passive medlemmer.

Jeg er medlem af tre af disse grupper; en for Aarhus, en for Haderslev og en for Årøsund, som er den lille havneby, hvor jeg er vokset op. Og selvom byernes indbyggertal spænder fra 250 til 250.000 beboere så er aktiviteten i disse Facebookgrupper påfaldende identisk. Og den grundlæggende interesse og nostalgi er i hvert fald den samme. Aldersrepræsentationen på medlemmerne er nok også sammenlignelig, og her er jeg nok med til at trække aldersgennemsnittet væsentligt ned… Læs videre “Facebooks grupper om gamle dage”

Detaljer: Marstrands kirkefærd

Jeg siger ofte, at jeg jo ikke har forstand på kunst –  og det har jeg altså heller ikke. Men her to år inde i et ph.d.-projekt, der handler om gamle kunstværker, vil jeg da gerne medgive, at jeg er blevet væsentligt bedre til at sige noget tilnærmelsesvis kvalificeret om de her gamle malerier og jeg er også begyndt at holde vældig meget af dem. Ikke kunst som sådan, jeg bliver stadig meget utålmodig og rådvild når jeg forvilder mig ind i en udstilling med moderne kunst – men det her guldaldernoget begynder jeg at få en fornemmelse for. På min egen flade historiker-agtige måde, i hvert fald. For dybest set, så er det jeg aller bedst kan lide ved de her guldaldermalerier, at man kan se hvad de forestiller (wow, hvilken åndelig og akademisk indsigt, hva!?). Det er fedt, at det ligner noget rigtigt og at man ikke skal tænke sig til hvad alle mulige abstrakte figurer symboliserer. Det passer mig helt fortrinligt, at jeg kan vade direkte ind i motivet og gå på opdagelse i fortiden. Kunsthistorikerne kan selvfølgelig stadig sagtens se alle mulige symboler og budskaber i motivet, men det ændrer jo altså alligevel ikke ved at et træ rent faktisk ligner et træ (uanset om det så i tillæg måske også symboliserer kongen eller sådan noget). Læs videre “Detaljer: Marstrands kirkefærd”