Corontæne i guldalderen

Forestil jer lige, at kalenderen sagde ca. 1820 i stedet for 2020…

 

Oplevelsen af konstant at blive konfronteret med sit eget ansigt ved dagslange skype-møder. Wilhelm Bendz (1804-1832), En ung kunstner (Ditlev Blunck) betragter en skitse i et spejl, 1826

 

Man forsøger at løse fuldstændigt de samme arbejdsopgaver derhjemme som på arbejdspladsen. Men ressourcerne på hjemmearbejdspladsen er bare ikke helt de samme… Ditlev Blunck (1798-1854), En bataljemaler, Jørgen Sonne, i sit atelier, About 1826

 

Den ergonomisk korrekt indstillede kontorstol og hæve-sænke bordet stod fortsat på kontoret. De kloge investerede i fysioterapi-aktier. Ditlev Blunck (1798-1854), Kobberstikker C.E. Sonne (1804-78), About 1826

 

Alle forsøgte at lære eller genoptage et håndarbejde. Ingen var særligt gode til det, men intentionerne og forventningerne til egne præstationer var høje. I køkkenet står en surdej og ulmer. Emil Bærentzen (1799-1868), Familiebillede, 1828

 

Afstand. Behørig afstand. Constantin Hansen (1804-1880), Parti af det indvendige af Ringsted Kirke. I forgrunden Constantin Hansen og Joergen Roed, 1829

 

Håndarbejdsundervisning i hjemmeskolen. Mor bliver forklaret, at man ovre i den rigtige skole altså for længst har fået elektriske symaskiner. Optrinnet gentager sig, da moren efter frokost vil forklare brøkregning med en regnestok. Constantin Hansen (1804-1880), En husmoder ved sin baandvaev taler med to boern, 1859

 

Selvdisciplin i hjemmeskolen. En disciplin som kun de færreste mestrer. Constantin Hansen (1804-1880), Tre unge piger. Kunstnerens soestre Alvilde, Ida, Henriette, 1827

 

Alle danskere på vej efter gær og toiletpapir ca. 5 minutter efter der blev erklæret Lockdown. C.W. Eckersberg (1783-1853), Udsigt gennem en doer til loebende figurer, 1845

 

Familien er angiveligt lige kommet hjem fra besøg hos Kongen, beretter man i kunsthistorien. Her fik de at vide, at der vil være Lockdown minimum 14 dage endnu. Det fremgår tydeligt af morens ansigtsudtryk… C.W. Eckersberg (1783-1853), Familien Nathanson, 1818

 

Da Danmark løb tør for værnemidler og måtte finde alternative måder at beskytte sig mod host og nys. C.W. Eckersberg (1783-1853), Gadescene i blaest og regn, 26th November 1846

 

Restaurationsbranchen er sendt på ufrivillig konkurs-kurs og holder lukket. “Men så kan man jo endelig få tid til at læse lidt!” var der nogen der sagde. Restaurationsbranchen havde det mere sådan: findes der en bog der handler om, hvordan man tilbereder sin kat, når der ikke længere er likviditet til at købe nye råvarer!? Jens Juel (1745-1802), Koekkeninterioer med laesende pige, 1764

 

Alle befinder sig i samme rum hele tiden. Heele tiden. Hele. Fucking. Tiden! Wilhelm Marstrand (1810-1873), Familien Waagepetersen, 1836

 

Man har været spærret inde på det midlertidige hjemmekontor (kosteskabet til hverdag) i 8 timer. Ungerne har set YouTube hele dagen og er blevet vanvittige / apatiske. Der er stadig 5 timer til de skal i seng… Wilhelm Marstrand (1810-1873), Kunstnerens hustru og boern i atelieret paa Charlottenborg, 1861-1862

 

Alle steder i Danmark ca. 11 dage før Lockdown. Wilhelm Marstrand (1810-1873), Kirkefaerd i Dalarne i Sverige. Til Leksands sognekirke i Dalarne kommer folket i deres store kirkebaade over Siljansoeen om soendagen til gudstjeneste, 1853

Alle billederne er fra Statens Museum for Kunst, som har en vidunderlig onlinesamling hvoraf mange billeder kvit og frit kan benyttes som public domain.

X-factor for kulturarv

Jeg kom netop i tanker om, at TV2 har sendt første afsnit af En skat til Danmarksom er en ny programrække de har lavet i samarbejde med Nationalmuseet. De sendte det første program den anden dag, men eftersom mit Facebook-feed ikke er eksploderet i hverken vrede, foragede eller jublende historikere og museumsfolk så havde jeg nær glemt at se det! Det er muligt, at jeg bare er medlem af de forkerte Facebook-grupper og at reaktionerne har været mere presserende uden for mit ekkokammer, men umiddelbart undrede det mig alligevel ganske meget, at jeg slet ikke er ramlet ind i nogen reaktioner (og det er altså ikke fordi, at jeg ikke har været på Facebook…).  Læs videre “X-factor for kulturarv”

Mit første kunstkøb!

Skitse af Wilhlem Marstrand. Billede fra Skitsehandlen.dk

Jeg har netop købt mit første stykke ægte guldalderkunst! Og det er jeg ret meget oppe at køre over. Hvis jeg for tre år siden var blevet spurgt, om jeg mon nogensinde ville kunne finde på at kaste en tredjedel SU efter en stregtegning på størrelse med min telefon ville jeg nok have leet hånligt. Højt og længe. Men det har jeg altså så gjort nu, og jeg føler at øgningen af min kulturelle kapital til fulde modsvarer det indhug i min økonomiske kapital, som den her lille lasede fætter kostede mig. Den er sgu da totalt fin! Og sjov!

Læs videre “Mit første kunstkøb!”

Public service snigerhistorie

Jeg har netop set (endnu) et afsnit af Hammerslag. Et mageløst program, hvis man godt kan lide at snige sig til at se, hvordan folk bor – men samtidig gerne vil slippe for at smalltalke med dem. Helt perfekt! Onde tunger ville nok hævde, at det også er et ret modent program (hvis Anne Glad skulle vurdere min alder udelukkende på baggrund af mine fjernsynspræferencer (der som regel indtages i rå mængder flow) ville hun nok skyde mig til at være 80+ år (og lagde I ligde mærke til, hvordan jeg lige sneg en anden afslørende TV-præference ind der?)). Men altså, jeg er sikker på, at der også gemmer sig et mørketal i Hammerslags seertal der ville afsløre, at mange af mine jævnaldrende også i hemmelighed hygger sig med dette ufarlige stykke boligunderholdning. Og selv hvis de ikke gør, så bruger Den Store Bagedyst det samme trick, som jeg vil kloge mig på i dette indlæg, og Bagedysten er i hvert fald allemandseje i enhver generation her til lands!

Læs videre “Public service snigerhistorie”

Facebooks grupper om gamle dage

Er der nogen der kan se, hvor dette billede er taget?” eller “Hvornår blev benzintanken nede ved havnen opført?“. Eller måske “Det er helt sikkert før 1969, for fabrikken i den aller bagerste afkrog af det der billede blev revet ned på min 5-års fødselsdag i 1969!“. Det er ikke præcise citater, men det kunne det ligeså godt være – det er i hvert fald ofte den slags ting, der bliver diskuteret i de Facebook-grupper som handler om byer i gamle dage. Og som dermed også handler om byernes udvikling, deres forfald eller fremskridt (alt afhængigt af øjnene der ser) og deres historie. Og selvom man kan sige mange grimme ting om Facebook, så synes jeg disse grupper er noget af det aller fineste ved denne sociale platform. Det er nemt at dele links og billeder med hinanden og adgangsbilletten til grupperne er en interesse for et stykke lokal geografi og ikke et særligt uddannelsesniveau eller et bestemt kendskab til den konkrete by. Alle kan være med enten som aktive eller som mere passive medlemmer.

Jeg er medlem af tre af disse grupper; en for Aarhus, en for Haderslev og en for Årøsund, som er den lille havneby, hvor jeg er vokset op. Og selvom byernes indbyggertal spænder fra 250 til 250.000 beboere så er aktiviteten i disse Facebookgrupper påfaldende identisk. Og den grundlæggende interesse og nostalgi er i hvert fald den samme. Aldersrepræsentationen på medlemmerne er nok også sammenlignelig, og her er jeg nok med til at trække aldersgennemsnittet væsentligt ned… Læs videre “Facebooks grupper om gamle dage”

Forskningsophold på SMK – part 3

Whush! Der røg lige 8 uger afsted på no time! Mit forskningsophold på SMK – Statens Museum for Kunst er nu slut og jeg er atter tilbage på universitetet i Aarhus. Dette indlæg bliver derfor også det sidste i denne (relativt korte) føljeton om mit ophold. En trilogi er det vel ret beset, og de to første indlæg kan læses her og her.

Opholdet har på alle mulige måder været berigende og inspirerende og jeg tager både nye, gode kontakter og perspektiver med videre i arbejdet med min afhandling. Som jeg så for alvor skal igang med at skrive nu, for nu er der ikke flere kurser eller udvalg eller undervisningspligter jeg kan overspringshandle med. Nu skal der skrives! (Hvilket naturligvis betyder at jeg så småt er begyndt at fylde alt muligt andet delvist afhandlingsrelateret-men-ikke-direkte-afhandlingsrelateret-arbejde i kalenderen, men det må I høre om ved en senere lejlighed… ;-)) Først vil jeg vil lige spidsformulere de tre hoved take-aways, som jeg tager med mig hjem fra SMK: Læs videre “Forskningsophold på SMK – part 3”

A blast from the past på arkivet

I går var jeg på arkiv, og det er altid en kæmpe fornøjelse – uanset om man finder det man leder efter, eller ej. Et eller andet finder man jo altid, men som regel er det noget andet, end det man kom efter. Så når jeg ind i mellem synes det der teoretiske forskningsarbejde bliver lidt for tungt og kedeligt, så minder jeg lige mig selv om, at det er ved at være tid til en tur på museum eller arkiv. Og så glider der en sky fra solen, og blomsterne springer ud og der kommer enhjørninger med regnbuefarvede manker dansende imod mig. Næsten, i hvert fald… Ej men altså, jeg skrev jo for nylig om hvor utrolig fedt det er, at en del af mit kildemateriale er digitaliseret, og det er da også helt utroligt smart, men der er sgu bare ikke helt den samme fornemmelse af historiens vingesus, når man sidder der med sine fedtede kaffefingre på skærmen og får lidt for ondt i øjnene af at læse knudrede kragetæer på en skærm med lidt for høj lysstyrke. Men en logistisk vidunderlighed, det er det! Læs videre “A blast from the past på arkivet”

Detaljer: Marstrands kirkefærd

Jeg siger ofte, at jeg jo ikke har forstand på kunst –  og det har jeg altså heller ikke. Men her to år inde i et ph.d.-projekt, der handler om gamle kunstværker, vil jeg da gerne medgive, at jeg er blevet væsentligt bedre til at sige noget tilnærmelsesvis kvalificeret om de her gamle malerier og jeg er også begyndt at holde vældig meget af dem. Ikke kunst som sådan, jeg bliver stadig meget utålmodig og rådvild når jeg forvilder mig ind i en udstilling med moderne kunst – men det her guldaldernoget begynder jeg at få en fornemmelse for. På min egen flade historiker-agtige måde, i hvert fald. For dybest set, så er det jeg aller bedst kan lide ved de her guldaldermalerier, at man kan se hvad de forestiller (wow, hvilken åndelig og akademisk indsigt, hva!?). Det er fedt, at det ligner noget rigtigt og at man ikke skal tænke sig til hvad alle mulige abstrakte figurer symboliserer. Det passer mig helt fortrinligt, at jeg kan vade direkte ind i motivet og gå på opdagelse i fortiden. Kunsthistorikerne kan selvfølgelig stadig sagtens se alle mulige symboler og budskaber i motivet, men det ændrer jo altså alligevel ikke ved at et træ rent faktisk ligner et træ (uanset om det så i tillæg måske også symboliserer kongen eller sådan noget). Læs videre “Detaljer: Marstrands kirkefærd”

Podcast og teater: Kongerækken og Adreassaten Ubekendt

Fotocredit: Peter Hove Olsen // Miklos Szabo

Igår aftes havde jeg fornøjelsen af at opleve fem forskellige mænd formidle historie i forskellige formater. De kan naturligvis ikke gør for, at der sådan gik #allmalepanel i min aften, for jeg opsøgte det ganske bevidst. De optrådte med henholdsvis en liveversion af podcast-konceptet Kongerækken på SMK og teaterstykket “Adressaten Ubekendt” på Det Kongelige Teater, og selvom der umiddelbart er langt imellem de to formater, og godt 100 år mellem det formidlede indhold, så var der alligevel nogle formidlingsmæssige greb der på ret tilfældig vis bandt min aften sammen. Heller ikke dér havde de fem (antager jeg) nogen overlagt finger med i spillet, det var såmænd bare helt tilfældigt (selvom man da, når man sidder for længe med næsen 1800-tallets borgerskabskonspirationer, hurtigt bliver en anelse mere mistænksom over for, hvad den intellektuelle elites fremtrædende mænd i virkeligheden har vist sig at kunne strikke sammen bag ryggene på det intetanende folk. Lad os sige, at det er en form for arbejdsskade…). Anyways, kontekstualisering og samtale var noget af det, der bandt de to koncepter sammen og som i det hele taget spiller en fremtrædende rolle i Guldalderudstillingen på SMK. Læs videre “Podcast og teater: Kongerækken og Adreassaten Ubekendt”

Forskningsophold på SMK – part 2

I den forløbne uge har SMK haft travlt med at blive parate til den store åbningsfest, der har markeret “den største Guldalder-udstilling på dansk jord”, som det er blevet påpeget mere end én gang i mere end én sammenhæng. Og den er dælme også stor, så det manglede da bare med fest og fadøl! Guldøl, naturligvis, som jeg til min store glæde erfarede (gensynsglæde kunne jeg tilføje, for sammen med min hedengangne Roskilde-camp SMS GYDA har jeg kæmpet en sej kamp for guldøl, men det er en helt, helt anden historie…). I hvert fald blev udstillingen åbnet med et SMK Friday arrangement i fredags – et mega fedt koncept, hvor der bliver holdt fredagsbar med gratis entré og masser aktiviteter hele aftenen. Det trækker voldsomt mange mennesker ind i bygningen og det er jo bare pisse fedt. Jeg er ligeglad med om halvdelen primært kommer for at drikke fadøl, for det handler om at komme ind i huset og blive sådan en der ind i mellem går på museum. Så er det nemlig meget lettere at komme igen anden gang. Og det er man så blevet, sådan en der ind i mellem går på museum, også selvom det mest var fadøllen der trak i første omgang. Helt perfekt.

Læs videre “Forskningsophold på SMK – part 2”