Efter at jeg atter er flyttet hjem til Sønderjylland igen, så er min lokalpatriotisme for alvor blusset op! Det bliver selvfølgelig kun forstærket af, at det i år er 100 års jubilæum for genforeningen (det ved du selvfølgelig godt, med mindre du har befundet dig under en sten siden nytår), så jeg bliver konstant bekræftet i, hvor vidunderlig og spændende en del af Danmark, Sønderjylland udgør. René Rasmussen fra Museum Sønderjylland sagde på et tidspunkt, i en af de mange tv-udsendelser om genforeningen jeg har slugt fra min sofa, noget i stil med, at i Sønderjylland er mængden af historie pr. kvm2 lige lidt højere, end i resten af landet. Og det skal jeg selvfølgelig være den første til at bekræfte!
Magtfulde monumenter
Lige nu foregår der et tiltrængt og længe ventet opgør med en del af de grumme og grimme sider af fortiden:
Savehandlers statue rives ned.
Nye vejnavne skal hylde slaveoprørere.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over de erindringskampe, der lige nu finder sted. De er vigtige og nødvendige!
Kampene er historiefagligt set også virkeligt væsentlige og jeg vil derfor gerne byde ind med lidt nuancer og tilstødende aspekter fra min egen forskning.
DIY: Hjemmekarantæne-museum
Der er virkelig mange ting jeg savner under den her Corona-karantæne – alle de små ting, som man næsten ikke lade mærke til før jeg, ligesom mange andre, blev sendt hjem den 11. marts og Danmark blev lukket ned. I det mindste er jeg spærret inde sammen med min familie og jeg har derfor adgang til selskab, kys og kram. Jeg tænker meget på dem, der sidder helt alene 🙁
Selvom det selvfølgelig ikke er fuldstændigt livsnødvendigt, så er noget af det jeg virkelig savner selvfølgelig at gå på museum! Og jeg glæder mig helt vildt til jeg igen kan daske rundt og se på gamle ting, trykke på knapper og høre røverhistorier fra gamle dage (jeg er selvfølgelig vildt begejstret over den besøgsstigning som museerne har oplevet de sidste par år, men forestil jer lige, at landets egnsmuseer stadig lå helt kedelige og ubesøgte hen og man derfor godt kunne få lov at besøge dem, fordi sandsynligheden for at flere end 10 ville samles på én gang var helt usandsynlig..? En form for omvendt ønsketænkning…) Mange museer har selvfølgelig været stjernegode til at omstille sig og kaste sig ud i alskens former for digital formidling – kulturbranchen er fandme sej på den måde! Så historieformidlingen ligger heldigvis ikke helt brak, men en YouTube-film er bare ikke helt det samme som den ægte vare. Læs videre “DIY: Hjemmekarantæne-museum”
Corontæne i guldalderen
Forestil jer lige, at kalenderen sagde ca. 1820 i stedet for 2020…
X-factor for kulturarv
Jeg kom netop i tanker om, at TV2 har sendt første afsnit af En skat til Danmark, som er en ny programrække de har lavet i samarbejde med Nationalmuseet. De sendte det første program den anden dag, men eftersom mit Facebook-feed ikke er eksploderet i hverken vrede, foragede eller jublende historikere og museumsfolk så havde jeg nær glemt at se det! Det er muligt, at jeg bare er medlem af de forkerte Facebook-grupper og at reaktionerne har været mere presserende uden for mit ekkokammer, men umiddelbart undrede det mig alligevel ganske meget, at jeg slet ikke er ramlet ind i nogen reaktioner (og det er altså ikke fordi, at jeg ikke har været på Facebook…). Læs videre “X-factor for kulturarv”
Mit første kunstkøb!
Jeg har netop købt mit første stykke ægte guldalderkunst! Og det er jeg ret meget oppe at køre over. Hvis jeg for tre år siden var blevet spurgt, om jeg mon nogensinde ville kunne finde på at kaste en tredjedel SU efter en stregtegning på størrelse med min telefon ville jeg nok have leet hånligt. Højt og længe. Men det har jeg altså så gjort nu, og jeg føler at øgningen af min kulturelle kapital til fulde modsvarer det indhug i min økonomiske kapital, som den her lille lasede fætter kostede mig. Den er sgu da totalt fin! Og sjov!
Public service snigerhistorie
Jeg har netop set (endnu) et afsnit af Hammerslag. Et mageløst program, hvis man godt kan lide at snige sig til at se, hvordan folk bor – men samtidig gerne vil slippe for at smalltalke med dem. Helt perfekt! Onde tunger ville nok hævde, at det også er et ret modent program (hvis Anne Glad skulle vurdere min alder udelukkende på baggrund af mine fjernsynspræferencer (der som regel indtages i rå mængder flow) ville hun nok skyde mig til at være 80+ år (og lagde I ligde mærke til, hvordan jeg lige sneg en anden afslørende TV-præference ind der?)). Men altså, jeg er sikker på, at der også gemmer sig et mørketal i Hammerslags seertal der ville afsløre, at mange af mine jævnaldrende også i hemmelighed hygger sig med dette ufarlige stykke boligunderholdning. Og selv hvis de ikke gør, så bruger Den Store Bagedyst det samme trick, som jeg vil kloge mig på i dette indlæg, og Bagedysten er i hvert fald allemandseje i enhver generation her til lands!
Facebooks grupper om gamle dage
“Er der nogen der kan se, hvor dette billede er taget?” eller “Hvornår blev benzintanken nede ved havnen opført?“. Eller måske “Det er helt sikkert før 1969, for fabrikken i den aller bagerste afkrog af det der billede blev revet ned på min 5-års fødselsdag i 1969!“. Det er ikke præcise citater, men det kunne det ligeså godt være – det er i hvert fald ofte den slags ting, der bliver diskuteret i de Facebook-grupper som handler om byer i gamle dage. Og som dermed også handler om byernes udvikling, deres forfald eller fremskridt (alt afhængigt af øjnene der ser) og deres historie. Og selvom man kan sige mange grimme ting om Facebook, så synes jeg disse grupper er noget af det aller fineste ved denne sociale platform. Det er nemt at dele links og billeder med hinanden og adgangsbilletten til grupperne er en interesse for et stykke lokal geografi og ikke et særligt uddannelsesniveau eller et bestemt kendskab til den konkrete by. Alle kan være med enten som aktive eller som mere passive medlemmer.
Jeg er medlem af tre af disse grupper; en for Aarhus, en for Haderslev og en for Årøsund, som er den lille havneby, hvor jeg er vokset op. Og selvom byernes indbyggertal spænder fra 250 til 250.000 beboere så er aktiviteten i disse Facebookgrupper påfaldende identisk. Og den grundlæggende interesse og nostalgi er i hvert fald den samme. Aldersrepræsentationen på medlemmerne er nok også sammenlignelig, og her er jeg nok med til at trække aldersgennemsnittet væsentligt ned… Læs videre “Facebooks grupper om gamle dage”
Forskningsophold på SMK – part 3
Whush! Der røg lige 8 uger afsted på no time! Mit forskningsophold på SMK – Statens Museum for Kunst er nu slut og jeg er atter tilbage på universitetet i Aarhus. Dette indlæg bliver derfor også det sidste i denne (relativt korte) føljeton om mit ophold. En trilogi er det vel ret beset, og de to første indlæg kan læses her og her.
Opholdet har på alle mulige måder været berigende og inspirerende og jeg tager både nye, gode kontakter og perspektiver med videre i arbejdet med min afhandling. Som jeg så for alvor skal igang med at skrive nu, for nu er der ikke flere kurser eller udvalg eller undervisningspligter jeg kan overspringshandle med. Nu skal der skrives! (Hvilket naturligvis betyder at jeg så småt er begyndt at fylde alt muligt andet delvist afhandlingsrelateret-men-ikke-direkte-afhandlingsrelateret-arbejde i kalenderen, men det må I høre om ved en senere lejlighed… ;-)) Først vil jeg vil lige spidsformulere de tre hoved take-aways, som jeg tager med mig hjem fra SMK: Læs videre “Forskningsophold på SMK – part 3”
A blast from the past på arkivet
I går var jeg på arkiv, og det er altid en kæmpe fornøjelse – uanset om man finder det man leder efter, eller ej. Et eller andet finder man jo altid, men som regel er det noget andet, end det man kom efter. Så når jeg ind i mellem synes det der teoretiske forskningsarbejde bliver lidt for tungt og kedeligt, så minder jeg lige mig selv om, at det er ved at være tid til en tur på museum eller arkiv. Og så glider der en sky fra solen, og blomsterne springer ud og der kommer enhjørninger med regnbuefarvede manker dansende imod mig. Næsten, i hvert fald… Ej men altså, jeg skrev jo for nylig om hvor utrolig fedt det er, at en del af mit kildemateriale er digitaliseret, og det er da også helt utroligt smart, men der er sgu bare ikke helt den samme fornemmelse af historiens vingesus, når man sidder der med sine fedtede kaffefingre på skærmen og får lidt for ondt i øjnene af at læse knudrede kragetæer på en skærm med lidt for høj lysstyrke. Men en logistisk vidunderlighed, det er det! Læs videre “A blast from the past på arkivet”